A A
RSS

Sådan når du dine mål omkring vægttab

 

Der er forår i luften, og det betyder for mange, at det er tid til forandring. Sommeren står for døren og badetøjssæsonen er til at ane lige ude i horisonten. Har du besluttet dig for at ville tabe dig og vil du gerne sikre dig, at du når dine mål omkring vægttab, får du her en guide til, hvordan du kan hjælpe dig selv godt på vej til at nå dem.

 

– Vær realistisk

 

Først og fremmest er det essentielt at være realistisk, når man fastlægger sine mål for sit kommende vægttab. Derfor er det en god idé at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvor meget tid man har i sin hverdag til at træne eller følge en avanceret madplan. Nogle slankekure kræver for eksempel meget tid til at tilberede noget specielt mad, og her skal man have gjort op med sig selv inden, om det er realistisk at følge sådan en madplan.

 

Ligesom med kosten skal du også være opmærksom på, hvordan du vil tilrettelægge din træning. Selvom du har en ambition om at ville nå at træne fire gange om ugen, skal du huske at sikre dig, at du har tid til det, inden du sætter dig nogle høje mål. Finder du ud af, at du ikke har tid, kan det virke demotiverende og måske helt få dig til at holde op med at arbejde hen i mod et vægttab.

 

Ligeledes skal du også være realistisk omkring, hvor meget du ønsker at tabe dig over en bestemt periode. Hellere sætte målet lidt lavere og så blive glædeligt overrasket, hvis det viser sig, at du har tabt dig mere, når du stiller dig op på vægten. Det giver dig lyst til at fortsætte dit gode arbejde!

 

– Lav et træningsprogram

 

En rigtig god idé til at sætte struktur på dit vægttab, er at lave et træningsprogram, der guider dig igennem din slankekur. På den måde kan du følge den til punkt og prikke og eventuelt sætte et hak, hver gang du har klaret en træningssektion. Sådan bliver det også sværere at springe træningen over, ligesom det er motiverende, når det står på skrift, hvor meget du arbejder for dit vægttab.

 

– Inddrag venner eller familie

 

En god måde at holde dig selv i ørerne og sikre, at du når sine mål, er, ved at inddrage familie eller venner i sine mål omkring vægttab. Jo flere der er til at motivere og opmuntre dig til at tabe dig, jo sværere bliver det også for dig at kvitte og jo nemmere bliver det at blive ved. Ligesom så meget andet her i verden, er der ikke noget bedre end at dele sine succeser med de mennesker, der er omkring én, og du vil hurtigt opleve, at det er meget mere tilfredsstillende at have nået sine mål omkring vægttab, hvis du kan dele glæden med andre.

 

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

Leave a Reply

Læs om Vægttab her!

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close